
Certificeringer
Hos ZENZ tilbyder vi produkter med naturlige og økologiske ingredienser, certificeret af anerkendte mærkninger som Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society.
Certificeringerne sikrer, at både vores produkter og salonbehandlinger lever op til strenge krav om sundhed, bæredygtighed og kvalitet – for både dig og vores frisører.
Læs mere om certificeringerne for både vores produkter og saloner her.

Det officielle nordiske miljømærke, der stiller strenge krav til sundhed og bæredygtighed i alle faser af produktets livscyklus.

En international allergicertificering, der kontrollerer for allergener, hormonforstyrrende og skadelige kemikalier.

Den internationale standard for veganske produkter, hvor ingen af ingredienserne eller elementerne i produktet stammer fra dyr.

Det højeste certificeringsniveau hos COSMOS-standarden for økologisk og naturlig kosmetik.

Saloncertificering som ikke tillader skadelige hårfarvestoffer, forbedrer arbejdsmiljøet for frisører og minimere det miljømæssige fodaftryk.

I samarbejde med ReSea opsamler Ocean Waste Plastic plastik fra verdenshavene 1:1 mod vores produkters emballagevægt.

Virksomhedscertificering med høje krav for ansvarlighed, transparens og det sociale- og miljømæssige aftryk.

People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) er den største dyrerettighedsorganisation i verden.

Hvorfor certificeringer?
Skønhedsindustrien, som vi er en del af, har traditionelt primært fokuseret på den umiddelbare effekt af produkterne, indbydende indpakning og at øge forbruget. Samtidig har den været kendetegnet ved brug af indholdsstoffer der er eller kan være skadelige for både forbrugeren og dem der arbejder med produkterne i dagligdagen eksempelvis frisører. Dette har medført allergi, hormonforstyrrelser og arbejdsrelaterede skader samt en negativ påvirkning på klima og miljø.
Verden er blevet enormt kompleks og det er svært som forbruger at gennemskue hvorvidt virksomheders påstande omkring deres produkter er sande eller ej. Sundhedsmyndigheder, forbrugerorganisationer og forbrugere har øget deres fokus på skønhedsindustriens påvirkning på sundhed og miljø og vi kan se nogen spæde tegn på strukturelle forbedringer. Men samtidig er greenwashing blevet et stort og endnu stigende problem. Mange virksomheder forsøger at sikre forbrugernes opmærksomhed uden reelt eller kun i begrænset omfang at ændre på indhold, emballage og produktion. I stedet bruges vildledende og bevidst forkerte anmærkninger og claims som enten er ulovlige eller ufuldstændige og som ikke forfølges fra myndighedernes side. Lovgivningen omkring mærkning og claims er ikke specielt restriktiv eller fuldstændig, hvorfor forbrugeren ikke har mulighed for reelt at foretage et belyst og bevidst valg. Hvis man som virksomhed vil være med til at løse verdens fælles udfordringer ser vi det som en helt afgørende opgave at man hjælper sine kunder med at træffe beslutninger baseret på et oplyst og transparant grundlag. Af den grund bestræber vi os på at være så åbne som muligt omkring de ting vi gør. Når vi siger at vores produkter eksempelvis er mere sunde, mere naturlige, eller allergivenlige skal vores kunder kunne stole på det. Derfor beror vores påstande omkring vores produkter på fire anerkendte eksterne og uafhængige mærkninger som certificerer vores produkter i relation til sundhed og miljø: Svanemærket, Ecocert COSMOS Organic, AllergyCertified og Vegan Society. Mærkningerne har hver deres betydning og stiller forskellige krav til vores produkter. Derfor er det også forskelligt hvilke mærkninger vores produkter har - nogen har eksempelvis alle fire mens langt de fleste har tre af dem.