ECOCERT COSMOS ORGANIC
Ecocert COSMOS Organic er en globalt anerkendt mærkning for certificeret økologiske skønhedsprodukter. COSMOS er en standard for økologisk og naturlig kosmetik. Ecocert er et af fire stiftende certificeringsorganer bag denne standard, og de er akkrediteret til at certificere kosmetiske produkter. COSMOS Organic er COSMOS-standardens højeste niveau for certificering, og mange ZENZ Organic Products bærer dette mærke.
For at opnå Ecocert COSMOS Organic-mærket skal 95% af produktets plantebaserede ingredienser være økologiske, mens minimum 20% af alle ingredienser skal være økologiske (10% i produkter, som afrenses).
COSMOS (COSMetic Organic Standard) er en europæisk standard for økologisk certificeret kosmetik, som blev lanceret i 2011 og bruges i mere end 70 lande. Bag COSMOS står fem økologiske mærkningsordninger, der sammen har skabt ét fælles økologimærke for at hjælpe forbrugerne i deres søgen efter certificeret økologisk kosmetik:
- BDIH (Tyskland)
- ICEA (Italien)
- Cosmebio (Frankrig)
- Soil Association (Storbritannien)
- Ecocert Greenlife SAS (Frankrig)
Ecocert er et inspektions- og certificeringsorgan. Det blev oprettet i Frankrig i 1991, er specialiseret i certificering af økologiske landbrugsprodukter og var det første certificeringsorgan, der udviklede standarder for 'naturlig og økologisk kosmetik' i 2003. Ecocert er ansvarlig for at forvalte Ecocert COSMOS, som både certificerer økologisk kosmetik (COSMOS ORGANIC) og naturlig kosmetik (COSMOS NATURAL).
ZENZ har valgt Ecocert COSMOS Organic, fordi:
COSMOS-certificerede produkter produceres efter de højeste standarder for naturlig og økologisk certificeret kosmetik, og de er sikre, effektive og gode at bruge. Certificeringen er udbredt og fungerer som en international standard, der er let at identificere for forbrugeren.
ZENZ gør mere
Vores produkter har en højere andel af certificeret økologiske ingredienser end den, som Ecocert COSMOS Organic kræver. Eksempelvis indeholder Conditioner Pure no. 02 hele 99% ingredienser af naturlig oprindelse og 87% certificeret økologiske ingredienser.
Når specifikke ingredienser har forskellige kriterier hos Svanemærket og Ecocert COSMOS Organic, følger ZENZ Svanemærkets kriterier, da Svanemærket har et større fokus på sundhed og er en statslig institution.
Du kan læse mere om COSMOS her.