SUND • NATURLIG • ØKOLOGISK • ANSVARLIG

Sådan laver du en plan med din frisør

Sådan laver du en plan med din frisør

Spørger du en frisør, er det altid vigtigt at lægge en plan for sit hår, inden man kaster sig ud i et nyt look. Med en god plan sikrer du nemlig, at du bevarer dit hårs sundhed, samtidig med at du opnår din drømmefrisure.

Men hvordan lægger man en plan? Det får du svar på i denne miniguide, der hjælper dig med at forventningsafstemme dine ønsker til en ny frisure sammen med din frisør. 

Book tid til rådgivning hos vores ZENZ Eksperter

Hos ZENZ kan du booke en gratis konsultation til følgende: hår- og hovedbundsanalyse, frisurevalg og hårfarve.

Ved en hår- og hovedbundsanalyse vil du komme ind til en hårekspert, der analyserer dit hår og din hovedbunds tilstand. Ved analysen vil vi rådgive dig til valg af hårpleje og brug af styling produkter. Vi vil også kigge på eventuelle hårfarve problematikker og/eller uønsket hårtab, så du fremover sikrer dig en sund hovedbund og opnår et smukt hår. 

Denne konsultation er et godt valg, når du skal lave en plan for dit hår og dets sundhed i samarbejde med din frisør.

Klik her og book tid til en gratis hår- og hovedbundsanalyse


Ved en konsultation for en ny frisure/hårfarve står vores frisører klar til at rådgive dig inden for alle facetter. Du vil altid få vores ærlige mening om, hvad der vil klæde dig af farve og klip i forhold til hudtype, hårtype, ansigtsform, din daglige stylingrutine og vedligeholdelse. Vi ønsker at hjælpe dig med at finde en frisure, som du føler dig tilpas i. 

Klik her og book tid til en gratis konsultation 


Billeder er altid velkomne

For at frisøren kan få en forståelse for, hvor du gerne vil hen med din frisure, kan det være en god ide at medbringe billeder. På den måde kan du og din frisør bedre sikre, at I taler det samme sprog i forhold til din ønskede farve eller klipning. Ydermere vil det give frisøren et indblik i din personlige stil, og derudfra kan han eller hun guide dig omkring, hvad der kan lade sig gøre med din hårtype og længde.

Gode råd til en ny hårfarve

At ændre sin hårfarve kan ikke altid lade sig gøre fra den ene dag til den anden. Det kan tage tid at skifte fra mørk til lys eller fra lys til mørk hårfarve. Ofte er én behandling i salonen ikke nok, hvis ændringen er stor, specielt hvis du allerede har farve i håret. Det kan derfor være en god løsning for dig at booke tid til en gratis konsultation i en af vores ZENZ-saloner, og lægge en plan for din nye hårfarve sammen med en af vores dygtige frisører.

Det kan være en god idé at gøre op med dig selv, hvad du forventer af din nye hårfarve, inden du besøger en af vores ZENZ-saloner. Er du modig og springer ud i en farverig hårfarve, skal du efterfølgende besøge os lidt oftere i salonen, for at holde farven ved lige. Ønsker du ikke at komme lige så ofte, kan en balayage eller striber være løsningen for dig, da håret vokser ud uden udgroninger.

Hos ZENZ mestrer vi en masse forskellige farveteknikker som; balayage, reflekser, babylights, helfarve og meget mere. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde lige præcis det look, der passer til dig og dine ønsker. 


Bevar dit hårs sundhed

At ændre sin hårfarve kan kræve tid, vedligeholdelse, hjemmepleje og i nogle tilfælde tålmodighed. Fordelen ved at lægge en længerevarende plan for dit hår er, at det er muligt at tænke på dit hårs sundhed. På den måde kan vi nemmere hjælpe dig med den helt rigtige farve og pleje, som passer på dit hår.

Når du får farvet dit hår hos ZENZ, vil dit hår blive sundere og stærkere ved gentagende behandlinger. Årsagen til dette er, at vores farver er uden uønsket kemi og derfor lægger sig udenpå hårstrået og styrker der, hvor der er behov. ZENZ’ lysning er en kemisk behandling baseret på hvid ler og silica, som trænger ind i hårstrået og trækker din naturlige farve ud. Der for vil denne type behandling udtørre dit hår, hvis det lysnes ofte på det samme hårstrå.

Hvis du skal i gang med en længere plan for at ændre din hårfarve, vil dit hår derfor også have gavn af en genopbyggende hårkur i vores saloner. Klik her og bestil tid. 

Sådan laver du en plan med din frisør

Gode råd til dig, som har fint hår

Har du fint hår eller er dit hår blevet tyndere grundet hormonelle forandringer, traditionel kemisk hårfarve eller stress, kan det være en god idé at overveje din frisure.

Vi anbefaler, at du bør prøve en kortere frisure for på denne enkle måde at give det fine hår lidt ekstra volumen og struktur. Extensions kan derimod være en mulighed, hvis du ønsker at beholde dit lange hår, men ikke har den samme fylde mere.

 

Få fyldigere eller længere hår med Hairtalk Extensions

Hvis du går med en drøm om et fyldigere eller længere hår, kan du booke tid til en gratis konsultation om Hairtalk Extensions hos ZENZ. 

Der kan være mange årsager til, at man ønsker mere fylde eller længde i sit hår. Du kan have haft et længerevarende hårtab grundet graviditet, overgangsalder, stress eller andet. Du kan sågar have skadet hår grundet kemisk farve eller blot ønske mere fylde grundet fint skandinavisk hår. Extensions kan indsættes som fylde, der hvor dit hår er tyndest eller fylder for lidt.

Hairtalk extensions

Med extensions kan du også få lavet farvestriber, hvis du ønsker at skåne dit hår mod lysningen, men stadig ønsker spil i dit hår.

Årsagerne kan være mange, og Hairtalk Extensions kan være måden, hvorpå du kan få dit hår tilbage igen, eller opnå den frisure, som du altid har drømt om. Læs mere om Hairtalk Extensions her.

Forrige indlæg
Næste indlæg