
Guide til silver shampoo: Undgå uønskede gullige toner i dit hår
Silver Shampoo Purple no. 24
16.10.2025 | Af Bolette Høj
Gråt hår kan med tiden få et gulligt skær og miste sin kølige glans. Det samme gælder for blondt hår, især hvis det er farvet eller afbleget. ZENZ Silver Shampoo Purple Pure no. 24 neutraliserer de gule toner og giver håret en klar, kølig nuance samt sund glans.
Læs her, hvordan du bruger silver shampoo i din hårplejerutine og plejer dit grå eller blonde hår bedst, så det bevarer sin kølige tone og glans.
Sådan bruger du silver shampoo
Brug Silver Shampoo 1–2 gange om ugen for at holde dit grå eller blonde hår køligt og glansfuldt. Undgå at bruge den mere end dette, da farven ellers kan sætte sig i håret.
Hvis du vasker dit hår oftere, kan du supplere med en af vores øvrige signaturshampooer, for eksempel Shampoo Pure no. 01, en mild og parfumefri shampoo, der plejer og tilfører fugt.
For ekstra styrke og blødhed kan du bruge vores dybdegående proteinhårkur, Treatment Pure no. 03, mellem shampoo og balsam. Den plejer håret indefra og reparerer beskadigede hårstrå, så håret både føles og ser stærkt og sundt ud.

Din rutine med silver shampoo
Ryst flasken: Giv flasken et godt ryst, så de lilla pigmenter fordeles jævnt.
Påfør i vådt hår: Fordel en lille mængde i hovedbund og længder, og massér blidt ind.
Lad virke: Lad shampooen sidde 1–5 minutter, afhængigt af hvor tydelige de gule toner er. Jo længere, desto mere intens effekt. Prøv dig langsomt frem.
Skyl grundigt: Sørg for, at alt shampooen er skyllet ud, så håret ikke tager farve.
Afslut med balsam: Slut altid med din yndlingsbalsam for at lukke hårstrået og tilføre ekstra blødhed og pleje.

Hvorfor fugt er vigtigt for gråt hår
Bevar din smukke, kolde glans
Gråt hår har en naturlig tendens til at blive tørt, skrøbeligt og miste sin glans, fordi hovedbunden med alderen producerer mindre naturligt fedt. Det kan få håret til at føles stift og se mat ud.
Regelmæssig brug af ZENZ Silver Shampoo tilfører fugt og pleje til gråt hår gennem ingredienser som økologisk aloe vera, kokosvand og avocadoolie. Samtidig neutraliserer den gule nuancer og giver håret sin kølige tone tilbage.
Vores silver shampoo er parfumefri og fugtgivende, hvilket gør den skånsom mod hovedbunden. Vælg altid produkter, der tilfører fugt, når du plejer gråt hår, så det både føles og ser sundt og smukt ud.









