
Guide: Sådan opbygger du en effektiv hudplejerutine
ZENZ NATURAL SKINCARE
09.10.2025 | Af Bolette Høj
Med ZENZ Natural Skincare kan du let skabe en effektiv rutine med få trin, der plejer og beskytter huden med naturlige ingredienser. Serien fås med eller uden duft, så også personer med sensitiv hud kan sammensætte en komplet parfumefri hudplejerutine. Produkterne er svanemærkede og efterlader huden fugtet, velplejet og i balance.
Brug dine produkter i den rigtige rækkefølge
En god hudplejerutine handler ikke kun om, hvilke produkter du bruger, men også i hvilken rækkefølge du bruger dem. Når du påfører produkterne i den rigtige rækkefølge, hjælper du huden med at optage de aktive ingredienser bedst muligt, så du får mest ud af din pleje.
Tilpas din hudplejerutine efter, hvordan din hud har det. Huden kan skifte behov med årstiderne og livets forskellige faser, så mærk efter, hvad den har brug for lige nu.

Rens med Micellar Foam: Start med at rense ansigt og hals. Den silkebløde foam fjerner skånsomt makeup, makeuprester og urenheder uden at udtørre huden, så den efterlades ren og blød.
Øjencreme: Den tynde hud omkring øjnene har brug for skånsom pleje. Brug en let creme til at fugte og beskytte området.
Face serum: Serummet trænger hurtigt ind og arbejder i hudens dybere lag, så huden får næring og fugt, hvor den har mest brug for det.
Dagcreme eller natcreme: Dagcremen beskytter huden og indeholder SPF, mens natcremen giver de aktive ingredienser tid til at arbejde, mens du sover.
Oil Treatment: Olien kan bruges før eller efter cremen eller blandes i den for ekstra fugt og glød.
Lip balm: Afslut rutinen med læberne, så de holdes bløde og velplejede hele dagen og natten. Kan også bruges allerede efter rens, hvis læberne trænger til fugt, inden du påfører makeup.

Søndags-rutinen: Når din hud skal forkæles
På dage din hud trænger til ekstra pleje, kan du inkludere ZENZ Clay Mask i din rutine. Den dybderensende og kølende mineralmaske efterlader huden opstrammet, fugtet og med en naturlig glød. Brug masken en gang om ugen eller efter behov.
Rens: Begynd med at rense ansigt og hals med Micellar Foam. Massér den på fugtet hud i cirkulære bevægelser og skyl efter med vand.
Dybdérens: Påfør et tyndt lag Clay Face Mask på tør hud. Lad den virke i 10 minutter, indtil den er tør. Masken køler og renser huden i dybden, så den efterlades frisk og opstrammet.
Pleje: Brug Face Serum for at nære huden ekstra efter ansigtsmasken.
Fugt: Afslut med Day Cream SPF15 eller Night Cream på tør hud, alt efter tidspunkt på dagen, for at bevare fugt og beskytte huden.