Frisør på Østerbro, ZENZ Ndr. Frihavnsgade
DIN LOKALE OG ØKOLOGISKE FRISØR
Hos ZENZ Østerbro bliver du mødt af erfarne frisører i varme og afslappede omgivelser. Vi tilbyder både klassiske frisørbehandlinger som klip og hårfarve samt mere specialiserede behandlinger som balayage, personlig styling og gratis hår- og hovedbundsanalyse.
For os handler en frisørbehandling om mere end bare hår. Det handler om ro, velvære og professionelt håndværk med omtanke i fokus. Derfor gør vi os umage for at skabe en skånsom frisøroplevelse, hvor du kan læne dig tilbage og nyde et øjeblik for dig selv.
Vi arbejder med vores egen skånsomme hårfarve og certificerede produktserie udviklet uden uønsket kemi. Dertil er vi certificeret som grøn salon, hvilket betyder, at vi tager hensyn til både miljø og sundhed i alle dele af salonoplevelsen. ZENZ er et oplagt valg for dig, der ønsker en mere skånsom frisøroplevelse på Østerbro uden at gå på kompromis med resultatet.
NDR. FRIHAVNSGADE 26
2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON: +45 35 38 38 10
ÅBNINGSTIDER
Mandag 09:00 - 18:00
Tirsdag 09:00 - 18:00
Onsdag 09:00 - 20:00
Torsdag 09:00 - 20:00
Fredag 09:00 - 20:00
Lørdag 08:00 - 16:00
"JEG HAVDE EN FANTASTISK OPLEVELSE HOS ZENZ. JEG FØLTE MIG I TRYGGE HÆNDER, OG MIN FRISØR HAVDE MASSER AF ERFARING MED KRØLLET HÅR. JEG FIK EN GOD RÅDGIVNING, OG FORLOD SALONEN MED ET SMUKT HÅR, SOM JEG VAR MERE END TILFREDS MED."
– Serena, kunde hos ZENZ
Mød salonens frisører

Sarah Lillevang Søndergaard er en af vores store talenter, og er til dagligt leder i salonen på Østerbro samt HR ansvarlig for alle ansatte sammen med ledelsen i ZENZ. Det er vigtigt for hende, at kunderne føler sig trygge, og at de får den vejledning og hjælp, som de behøver, for at få opfyldt deres ønsker.
Sarah | Manager / Master hairdresser

Milka Wilson tilbyder mere end en behandling - du får en luksusoplevelse. Hun er tilbage hos ZENZ med hendes usædvanlige evne til at forstå og opfylde dine ønsker med præcision. Hun anvender avancerede teknikker for at sikre, at dit look holder sig friskt og flot længere tid end det sædvanlige. Book tid hos Milka for en oplevelse, der kalder på gensyn.
Milka | Master hairdresser

Celina Wienke elsker den kreative proces, lige fra kunden sætter sig i stolen og man udveksler idéer, til den sidste tot er stylet og sat. Celina lader sig inspirere meget af gadebilledet i storbyerne som København, London, Berlin og Paris.
Celina | Top hairdresser / Extension stylist

Mikael Haupt er utrolig dygtig til farver og balayage. Han er meget perfektionistisk, hvilket han også udstråler i sit arbejde. Han tilbyder alle farvebehandlinger, extensions, bryn samt klipninger.
Mikael | Top Hairdresser / Extension stylist

Amina Thulin er uddannet frisør hos ZENZ. Det er faktisk Aminas anden frisøruddannelse, da hun inden har gennemført en privat uddannelse, før hun påbegyndte og afsluttede den fireårige uddannelse hos ZENZ. Aminas kunder får derfor en oplevelse ud over det sædvanlige – hun er en dygtig og passioneret frisør, der brænder for sit fag. Amina er særligt dygtig til krøller, opsætninger og styling, og hun elsker kreative udfordringer. Hun er altid frisk på forandringer og klar til at skabe et unikt resultat til dig.
Amina | Hairdresser / Extension stylist

Emma Augustine Lembourn yder altid en god service. Hun er nysgerrig på faget, og er altid åben for nye opgaver. Emma har stort fokus på sundhed og skønhed, og hun går op i at give dig en god ZENZ-oplevelse. Hun er detaljeorienteret, og hun elsker at style og skabe et flot finish på alle hendes kunder.
Emma | Hairdresser / Extension stylist

Victoria Kristensen er vores dygtige elev, med stort talent. Hun er en meget moden og sød pige, som er omhyggelig og grundig med sit håndværk. Victoria er hurtig til at udfører hendes behandlinger, men bevare altid et overblik. Victoria er så langt i sin uddannelse, at hun nu udfører alle slags behandlinger og du kan trygt vælge hende til både klip, striber og helfarver.
Victoria | Junior Hairdresser

Mina Roubei er vores elev med et smittende og dejligt humør. Hun er utrolig engageret og nysgerrig på frisørfaget og elsker at udvikle sine færdigheder. Mina tilbyder dame- og herreklip, striber, helfarve samt vipper og bryn med stor præcision. Hun giver desuden en fantastisk massage ved hårkure.
Mina | Top Trainee

Lena Bonny er vores nyeste elev i temaet og hun har en dejlig rolig energi. Hun har erfaring inden for mange slags hårtyper og er meget grundig i hendes styling og finish.Lena er halvvejs i sin uddannelse og tilbyder lige nu hårkurer og behandling af bryn & vipper, samt wash & blowouts.
Lena | Trainee

Victoria Molina er det nyeste skud på stammen i salonen på Østerbro. Hun møder dig altid med et smil og arbejder grundigt og fokuseret med sine opgaver som frisørelev. Hun er talentfuld, serviceminded og ambitiøs – kvaliteter, du tydeligt mærker, når du sidder i hendes stol.Victoria tilbyder i øjeblikket bund- og helfarvebehandlinger samt bryn-, vippe- og kurbehandlinger. Derudover udfører hun flotte wash & blow dry.
Victoria | Trainee
Et stort udvalg af skånsomme frisørbehandlinger
Hos ZENZ Østerbro tilbyder vi frisørbehandlinger til alle aldre, køn og behov. Vi tager os tid til at forstå dit hår og dine ønsker, så du får et resultat, du bliver glad for.
Vi tilbyder blandt andet:
- Dame-, herre- og børneklip
- Skånsom hårfarve uden uønsket kemi
- Balayage og striber
- Gratis hår- og hovedbundsanalyse
- Extensions med ægte hår og skånsomme metoder
- Specialiserede krøllebehandlinger
- Styling til særlige begivenheder
- Rådgivning ved problematikker som hårtab, overgangsalder og allergi
- Farvning af bryn og vipper
Når du booker tid online, kan du vælge de behandlinger, der passer bedst til dine ønsker og behov. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte salonen, og så vil vores frisører hjælpe med at finde den rette løsning til dig og dit hår.
Mere end bare en frisør
Hos ZENZ gør vi os umage for at skabe en oplevelse, hvor der er tid til at sænke skuldrene og nyde et øjeblik for dig selv. Vi tror på, at en frisørtid skal føles som et pusterum fra en travl hverdag; et sted hvor du kan læne dig tilbage og blive forkælet.
Vores salon på Østerbro er indrettet i varme naturmaterialer med grønne planter og et lyst nordisk udtryk, der skaber en rolig og afslappende atmosfære. Omgivelserne er nøje udvalgt for at understøtte den oplevelse af velvære og nærvær, som møder dig i salonen.
Når du besøger os, bliver du altid tilbudt økologisk kaffe, te og lidt sødt. Uanset om du foretrækker en sort kaffe eller en cremet version med mælk, sørger vi for, at du kan nyde noget, der passer til din smag. Har du børn eller gæster med, sørger vi selvfølgelig også for lidt godt til dem.
De fleste behandlinger starter med en hårvask i vores massagestole kombineret med en afslappende hovedbundsmassage, så du for alvor kan læne dig tilbage og slappe af. Vi tror på, at det er de små detaljer, der er med til at gøre frisøroplevelsen hos os helt særlig.
Find os på Østerbro nær Trianglen
ZENZ Østerbro ligger centralt på Ndr. Frihavnsgade i kort gåafstand fra Trianglen Metrostation. Salonen er let at komme til med både metro, bus og cykel, og mange af vores kunder kommer fra Østerbro, Nordhavn, og resten af København.
Ndr. Frihavnsgade er kendt for sine hyggelige caféer, specialbutikker og den lokale stemning, og vi har sørget for, at den varme atmosfære fortsætter, når du træder ind i salonen. Her bliver du mødt af dygtige og smilende frisører, der sørger for en oplevelse med fokus på professionelt håndværk og velvære.
Certificeret Grøn Salon – for dig, vores frisører og miljøet
Som certificeret Grøn Salon arbejder vi aktivt for at skabe et sundere salonmiljø ved at undgå en række potentielt skadelige stoffer i både produkter og behandlinger. Det gør ZENZ til et oplagt valg for dig, der ønsker en mere skånsom frisøroplevelse – særligt hvis du er sensitiv, allergiker eller gravid.
Vi arbejder med vores egne naturlige og certificerede produkter udviklet med omtanke for både dig, vores frisører og planeten. Vores produkter er blandt andet certificeret af Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society.
Vores mange certificeringer er din tryghed for en frisøroplevelse uden uønsket kemi. Hos ZENZ går sundhed og kvalitet hånd i hånd.
Ofte stillede spørgsmål
En Grøn Salon arbejder aktivt for at skabe et sundere salonmiljø ved at undgå en række skadelige stoffer i både produkter og behandlinger. Alle ZENZ-saloner er certificeret Grøn Salon, fordi vi tror på, at sundhed og professionelle resultater sagtens kan gå hånd i hånd. For os er det vigtigt, at salonen er et trygt sted at være - både for dig som kunde og for vores frisører.
Ja, hos ZENZ tilbyder vi klip til alle aldre og alle køn - og det gælder på tværs af vores behandlinger. Vi tager altid udgangspunkt i dit hår og dine ønsker, så behandlingen bliver tilpasset netop dig.
Hos ZENZ benytter vi ikke oxidative hårfarver, også kaldet permanent hårfarve, da mange af indholdsstofferne er mistænkt for at være allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. I stedet arbejder vi med vores egne skånsomme hårfarver udviklet uden uønsket kemi. Det betyder dog ikke, at du skal gå på kompromis med resultatet, tværtimod. Vores hårfarver skader ikke håret, men tilfører i stedet pleje og fugt, så du får et glansfuldt hår med et smukt og naturligt farvespil.
Ja, hos ZENZ tilbyder vi balayage og andre skånsomme farvebehandlinger med vores egne hårfarver udviklet uden uønsket kemi. Vi arbejder med mange forskellige teknikker, herunder helfarve, striber, reflekser og balayage.
Extensions kan være hårdt for både hår og hovedbund og risikerer hurtigt at se unaturligt ud. Sådan er det ikke hos ZENZ. Vi arbejder udelukkende med ægte indisk tempelhår i høj kvalitet og anvender tape extensions, som er en af markedets mest skånsomme metoder - helt uden uønsket kemi. Det giver et naturligt og voluminøst resultat med størst muligt hensyn til dit eget hår og hovedbund.
Ja, vores frisører er uddannet i at hjælpe med forskellige hår- og hovedbundsproblematikker. Uanset om du oplever hårtab, sensitiv eller irriteret hovedbund, fedtet hår eller andre udfordringer, kan du få personlig vejledning til både behandling og pleje. For at kunne rådgive dig bedst muligt tilbyder vi i alle vores saloner en gratis og uforpligtende hår- og hovedbundsanalyse.
I salonen anvender vi vores egne certificerede produkter, udviklet uden uønsket kemi. Vi har produkter til forskellige behov og hårtyper, og du kan både vælge produkter med og uden duft. Produkterne er blandt andet certificeret af Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society.
Ja, mange gravide vælger ZENZ, fordi vi arbejder med certificerede produkter og hårfarver udviklet uden uønsket kemi. Som certificeret Grøn Salon har vi fokus på et sundere salonmiljø for både kunder og frisører. Du skal kunne nyde en frisørbehandling med ro i maven - også under graviditeten eller med en baby i favnen.
Du kan se alle vores priser på den enkelte salons prisliste. Prisen afhænger af den ønskede behandling samt den frisør, du booker tid hos.
Ja, selvfølgelig. Vi ved, at mange føler sig særligt trygge hos en bestemt frisør, og derfor kan du frit vælge den frisør, du ønsker. Hos ZENZ arbejder vores frisører på forskellige niveauer afhængigt af erfaring og specialisering, hvilket også afspejles i priserne. Fælles for dem alle er dog et højt fagligt niveau og stor passion for håndværket.
Du kan nemt booke tid gennem vores online bookingsystem. Her kan du vælge den eller de behandlinger, du ønsker, samt vælge en bestemt frisør, hvis du har en præference. Du er også altid velkommen til at kontakte salonen direkte, hvor vores frisører gerne hjælper dig med at finde den rette behandling og booking.
Ja, du kan både ændre eller aflyse din tid via vores bookingsystem eller ved at kontakte salonen direkte. Afbud skal ske senest 24 timer før din behandling, da der ellers opkræves et gebyr svarende til 50 % af behandlingens pris. Ved sygdom opkræves der selvfølgelig ikke gebyr, så længe du kontakter salonen fra morgenstunden.
