Frisør på Frederiksberg, ZENZ i Frederiksberg Centret
SKÅNSOM FRISØR MED OMTANKE
På øverste sal i Frederiksberg Centret finder du vores lyse og rolige salon - et stille område med udsigt over det pulserende center. Her kan du trække vejret, læne dig tilbage og nyde en afslappende frisøroplevelse med fokus på velvære og professionelt håndværk.
Hos ZENZ Frederiksberg bliver du mødt af dygtige og passionerede frisører med fokus på personlig rådgivning og skånsomme behandlinger uden uønsket kemi. Uanset om du ønsker klip, balayage, hårfarve, extensions eller bryn og vipper, tager vi altid udgangspunkt i både dit hår og dine ønsker.
FREDERIKSBERG CENTRET, PLAN 4
2000 FREDERIKSBERG
TELEFON: +45 44 14 34 10
ÅBNINGSTIDER
Mandag 09:00 - 18:00
Tirsdag 09:00 - 18:00
Onsdag 09:00 - 20:00
Torsdag 09:00 - 20:00
Fredag 09:00 - 20:00
Lørdag 08:00 - 16:00
"VARM ANBEFALING AF SALONEN, KONCEPTET OG PRODUKTERNE I DET HELE TAGET. SKØNT AT KOMME HJEM MED SMUKT, VELPLEJET HÅR UDEN AT DET DUFTER PARFUMERET."
– Anja, kunde hos ZENZ
Mød salonens frisører

Sofie Frederikke Frimodt Larsen er uddannet frisør i ZENZ og har opbygget stærke faglige kompetencer samt en solid forståelse for faget. Hun er en dygtig og grundig frisør med en særlig passion for farvebehandlinger, herunder balayage og striber. Som Manager har hun ansvaret for den daglige drift og bidrager med overblik, struktur og høj faglighed, hvilket sikrer en professionel og tryg oplevelse for både kunder og kolleger.Med sin sans for detaljer og æstetik skaber hun smukke, naturlige resultater.
Sofie Frederikke | Manager / Master Hairdresser / Extension stylist

Amalie Johansson er vores dygtige Hairdresser, som har været på et intensivt klippekursus, da hun er en af ZENZ’ talenter. Hun er dygtig til alle slags farvebehandlinger, og selvom hun er hurtig - er hun en perfektionist til fingerspidserne. Derudover har hun stor erfaring med krøller og afro, samt er hun uddannet Extension stylist.
Amalie | Master Hairdresser / Extension stylist

Ramus Munk er en rigtig dygtig frisør, som har specialiseret sig indenfor klipning. Han elsker dette felt, og efteruddanner sig hele tiden for at lære nye teknikker. Han er meget inspireret af Vidal Sassoon, men inspirationerne kommer også fra hverdagen og kunderne. Derudover er Rasmus en del af ZENZ’ undervisningsteam, og underviser naturligvis i klipning.
Rasmus | Top Hairdresser

Vitória Ramos stil og tilgang til hår er meget enkel og stilfuld. Hun går ned i den mindste detalje, og nyder at skabe moderne, sundt og velplejet hår, som ser naturligt ud. Hun har altid fokus på at fremhæve kundernes skønhed.
Vitória | Top Hairdresser / Balayage Specialist

Ebru Toplu har arbejdet i flere af de store kæder i Kbh. Hun er passioneret, kreativ og elsker især at arbejde med farve- og klippeteknikker. Derudover er Ebru uddannet Extension stylist, og kan skabe et langt og fyldigt hår, til dig som ønsker dette. Som kunde vil du altid føle dig i trygge hænder, få god vejledning og inspiration.
Ebru | Top Hairdresser / Extension stylist

Anne Turid Holme er en passioneret ekspert i korte frisurer og fint hår, hvor teknisk præcision og sans for detaljer er afgørende. Med 18 års erfaring og Sassoon-forankret klippeteknik fremhæver hun hårets naturlige struktur og skaber levende, organisk tilpassede frisurer. Hendes klip holder formen, vokser smukt ud og er let at style i hverdagen.
Anne | Hairdresser

Emma Amanda Holm Garn er uddannet hos ZENZ, og brænder for det grønne univers. Hun går op i at give sine kunder en behagelig og afslappende oplevelse, når de sætter sig i stolen. Hun er meget detaljeorienteret og grundig med sit håndværk.
Emma | Hairdresser / Extension stylist

Michael Bolther er uddannet i en anden Intercoiffure salon. Han er god til klassisk frisørarbejde og er perfektionistisk med sine klipninger. Michael er vild med at lave store stylinger og har god erfaring med herreklip. Derudover nyder han at give sine kunder en god hovedbundsmassage, og at få dem til at føle sig godt tilpas i hans selskab.
Michael | Hairdresser

Ida Danielsen er en af vores dygtige og kreative frisører, uddannet i ZENZ. Hun brænder for at skabe smukt og personligt hår til hver kunde og har speciale i krøller og Balayage. Med Ida er du sikret en kvalitetsbevidst oplevelse, hvor detaljerne altid er i fokus.
Ida | Hairdresser

Ekko Dippel Christiansen er meget lærevillig og viser stor nysgerrighed i sin faglige udvikling. Hun er passioneret omkring faget og brænder for at skabe skønhed med omtanke. Hendes fokus er altid at give kunderne en tryg og behagelig oplevelse – med et serviceminded mindset og sans for både detaljer og helhed. Ekko arbejder omhyggeligt og målrettet for at sikre det bedste resultat, uanset behandlingens omfang.
Ekko | Trainee

Vanesa Kochanová er på sit sidste læreår som frisør og har gennem sin uddannelse opbygget stærke faglige kompetencer. Hun arbejder roligt og omhyggeligt og leverer allerede behandlinger på et højt niveau.Vanesa mestrer i dag de fleste discipliner inden for faget og har et skarpt øje for detaljer, hvilket sikrer et flot og gennemarbejdet resultat for hver kunde.
Vanesa | Trainee
Skånsomme frisørbehandlinger på Frederiksberg
Hos ZENZ Frederiksberg tilbyder vi frisørbehandlinger til alle aldre, køn og hårtyper. Vores frisører tager udgangspunkt i både dit hår, dine ønsker og din hverdag, så du får et resultat, der føles naturligt og passer til dig.
Vi tilbyder blandt andet:
- Dame-, herre- og børneklip
- Skånsom hårfarve uden uønsket kemi
- Balayage og striber
- Gratis hår- og hovedbundsanalyse
- Extensions med ægte hår og skånsomme metoder
- Specialiserede krøllebehandlinger
- Styling til særlige begivenheder
- Rådgivning ved problematikker som hårtab, overgangsalder og allergi
- Farvning af bryn og vipper
Er du i tvivl om, hvilken behandling der passer bedst til dit hår og dine ønsker? Vores erfarne frisører står altid klar til at guide dig, så du får et resultat, der passer til dig.
Sundhed og håndværk siden 1999
ZENZ blev grundlagt af frisør Anne-Sophie i 1999, der selv udviklede allergi over for de kemikalier, som traditionelt bruges i frisørbranchen. I stedet for at forlade faget valgte hun at skabe et sundere alternativ med fokus på skånsomme behandlinger og produkter udviklet uden uønsket kemi.
I dag består ZENZ af 14 saloner, herunder vores salon på Frederiksberg, hvor du møder det klassiske ZENZ-DNA i rolige og indbydende omgivelser. Salonen er indrettet i et lyst og stilrent udtryk med store glaspartier, varme naturmaterialer og grønne planter. De åbne omgivelser og det store lysindfald giver salonen en lys og behagelig atmosfære.
Salonen på Frederiksberg er ligesom vores øvrige saloner certificeret Grøn Salon. Det betyder, at vi arbejder uden en række uønskede kemikalier i både produkter og behandlinger.
ZENZ er derfor et oplagt valg for dig, der er sensitiv, allergiker, gravid eller blot ønsker en mere skånsom frisøroplevelse.
Vi arbejder med vores egne naturlige produkter, certificeret af blandt andet Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society. Certificeringerne er din tryghed for produkter og behandlinger udviklet med omtanke for både dig og miljøet.
Find vores frisør i Frederiksberg Centret
ZENZ Frederiksberg ligger på Plan 4 i Frederiksberg Centret midt i hjertet af Frederiksberg. Salonen er let at komme til med både metro, bus og cykel, og med direkte adgang fra Frederiksberg Metrostation er det nemt at kombinere dit frisørbesøg med shopping og cafébesøg.
Vi glæder os til at tage imod dig og sørge for, at du går derfra med et smukt resultat og en fornemmelse af at have fået et roligt pusterum midt i byen.
Mere end et frisørbesøg - en pause til dig
Hos ZENZ Frederiksberg handler et frisørbesøg om mere end bare hår. Vi ønsker at give dig en behagelig oplevelse, hvor der er plads til at sænke skuldrene og tage en pause fra hverdagen.
Når du besøger os, bliver du budt på økologisk kaffe, te og lidt sødt, mens vores frisører tager sig tid til at forstå både dit hår og dine ønsker. Mange behandlinger starter med en afslappende hårvask og hovedbundsmassage, så du kan læne dig tilbage og nyde et roligt øjeblik.
Salonen ligger på Plan 4 i Frederiksberg Centret i rolige omgivelser væk fra centrets tempo. Her møder du erfarne frisører med fokus på professionelt håndværk, nærvær og en skånsom frisøroplevelse uden uønsket kemi.
Ofte stillede spørgsmål
En Grøn Salon arbejder aktivt for at skabe et sundere salonmiljø ved at undgå en række skadelige stoffer i både produkter og behandlinger. Alle ZENZ-saloner er certificeret Grøn Salon, fordi vi tror på, at sundhed og professionelle resultater sagtens kan gå hånd i hånd. For os er det vigtigt, at salonen er et trygt sted at være - både for dig som kunde og for vores frisører.
Ja, hos ZENZ tilbyder vi klip til alle aldre og alle køn - og det gælder på tværs af vores behandlinger. Vi tager altid udgangspunkt i dit hår og dine ønsker, så behandlingen bliver tilpasset netop dig.
Hos ZENZ benytter vi ikke oxidative hårfarver, også kaldet permanent hårfarve, da mange af indholdsstofferne er mistænkt for at være allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. I stedet arbejder vi med vores egne skånsomme hårfarver udviklet uden uønsket kemi. Det betyder dog ikke, at du skal gå på kompromis med resultatet, tværtimod. Vores hårfarver skader ikke håret, men tilfører i stedet pleje og fugt, så du får et glansfuldt hår med et smukt og naturligt farvespil.
Ja, hos ZENZ tilbyder vi balayage og andre skånsomme farvebehandlinger med vores egne hårfarver udviklet uden uønsket kemi. Vi arbejder med mange forskellige teknikker, herunder helfarve, striber, reflekser og balayage.
Extensions kan være hårdt for både hår og hovedbund og risikerer hurtigt at se unaturligt ud. Sådan er det ikke hos ZENZ. Vi arbejder udelukkende med ægte indisk tempelhår i høj kvalitet og anvender tape extensions, som er en af markedets mest skånsomme metoder - helt uden uønsket kemi. Det giver et naturligt og voluminøst resultat med størst muligt hensyn til dit eget hår og hovedbund.
Ja, vores frisører er uddannet i at hjælpe med forskellige hår- og hovedbundsproblematikker. Uanset om du oplever hårtab, sensitiv eller irriteret hovedbund, fedtet hår eller andre udfordringer, kan du få personlig vejledning til både behandling og pleje. For at kunne rådgive dig bedst muligt tilbyder vi i alle vores saloner en gratis og uforpligtende hår- og hovedbundsanalyse.
I salonen anvender vi vores egne certificerede produkter, udviklet uden uønsket kemi. Vi har produkter til forskellige behov og hårtyper, og du kan både vælge produkter med og uden duft. Produkterne er blandt andet certificeret af Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society.
Ja, mange gravide vælger ZENZ, fordi vi arbejder med certificerede produkter og hårfarver udviklet uden uønsket kemi. Som certificeret Grøn Salon har vi fokus på et sundere salonmiljø for både kunder og frisører. Du skal kunne nyde en frisørbehandling med ro i maven - også under graviditeten eller med en baby i favnen.
Du kan se alle vores priser på den enkelte salons prisliste. Prisen afhænger af den ønskede behandling samt den frisør, du booker tid hos.
Ja, selvfølgelig. Vi ved, at mange føler sig særligt trygge hos en bestemt frisør, og derfor kan du frit vælge den frisør, du ønsker. Hos ZENZ arbejder vores frisører på forskellige niveauer afhængigt af erfaring og specialisering, hvilket også afspejles i priserne. Fælles for dem alle er dog et højt fagligt niveau og stor passion for håndværket.
Du kan nemt booke tid gennem vores online bookingsystem. Her kan du vælge den eller de behandlinger, du ønsker, samt vælge en bestemt frisør, hvis du har en præference. Du er også altid velkommen til at kontakte salonen direkte, hvor vores frisører gerne hjælper dig med at finde den rette behandling og booking.
Ja, du kan både ændre eller aflyse din tid via vores bookingsystem eller ved at kontakte salonen direkte. Afbud skal ske senest 24 timer før din behandling, da der ellers opkræves et gebyr svarende til 50% af behandlingens pris. Ved sygdom opkræves der selvfølgelig ikke gebyr, så længe du kontakter salonen fra morgenstunden.
