14 saloner, 14 fadderbørn
PlanBørnefonden x ZENZ
Vi har indgået et fadderskab med PlanBørnefonden - 14 gange, én gang for hver ZENZ-salon i Danmark. Sammen bidrager vi til, at flere børn får adgang til skolegang, sundhed og trygge fællesskaber.
Hvorfor vi gør det
Hos ZENZ arbejder vi med omtanke for mennesker og natur. Det viser sig i certificerede produkter, skånsomme behandlinger og ansvarlige valg i alt, hvad vi gør. Men vores ansvar stopper ikke ved salonen. Derfor støtter vi gennem PlanBørnefonden børn og lokalsamfund i Mali - fordi vi tror på, at varige forandringer skabes gennem kontinuerlig omsorg, engagement og handling over tid. Nogle af vores valg mærkes i frisørstolen. Andre mærkes et helt kontinent væk.
“At drive virksomhed handler for mig ikke kun om at skabe gode produkter og resultater. Det handler også om at efterlade verden en lille smule bedre, end vi fandt den. Samarbejdet med PlanBørnefonden er en måde at omsætte den tanke til handling.”
– Anne-Sophie Skjødt Villumsen, grundlægger af ZENZ
Sådan fungerer det
Hver af vores 14 salonlokationer har sit eget fadderbarn. Støtten går direkte til lokalsamfund i Mali, hvor den gør en konkret forskel: uddannelse, sundhed, rent drikkevand og bedre muligheder for familier, der ellers står uden. Sæt dig i stolen hos din lokale ZENZ-salon, og du er en del af det.
En del af hverdagen - ikke et engangsbidrag
Fadderskab handler om det lange træk. Ligesom sundt hår kræver de rigtige forhold over tid, kræver forandring i et barns liv vedholdenhed. Derfor er vores støtte månedlig og løbende - ikke en enkeltstående donation, vi krydser af på en liste.
