SUND • NATURLIG • ØKOLOGISK • ANSVARLIG

Få en gloss hos ZENZ og lad dig forkæle med et smukt og sundt hår

5 ting, du ikke vidste om en gloss

 

Kender du følelsen af at gå fra frisøren med det smukkeste blanke og silkebløde hår? Med en gloss kan du få et sundt hår med det smukkeste farvespil – og få farven til at holde længere mellem dine farvebehandlinger.

Men vidste du, at der er mange flere fordele ved at få en gloss? Vores eksperter fortæller dig her om de 5 ting, en gloss beriger dit hår med. 

Kurlignende effekt

Hvis du bestiller tid til en gloss hos ZENZ, vil vores frisører forkæle dig med et smukt og sundt hår. Glossen fremhæver nemlig hårets farver. Samtidig giver den masser af fugt og pleje, og reparerer det enkelte hårstrå der, hvor der er behov. Behandlingens kurlignende effekt er altså både sundhedsfremmende og essentiel for at opretholde et lækkert hår.

En gloss lægges i det våde, rene hår ved vasken - mens du sidder i vores skønne massagestole og lader den virke.

 

Få en gloss hos ZENZ og lad dig forkæle med et smukt og sundt hår

Reparerer slidt hår

Måske sidder du nu og tænker, hvorfor håret bliver stærkere med en gloss?

Forestil dig det enkelte hårstrå har en kerne, der ligner en DNA-streng. Svovlbroerne gør håret stærkt og sundt. Men disse broer kan ødelægges. Blandt andet af solens stråler, traditionelle oxidative hårfarver, shampoo med skrappe sæbestoffer og føntørrer og glattejern med varme i. Alt sammen noget, der åbner hårstrået, og dermed svovlbroerne, så håret er mere modtageligt overfor slidtage. 

En gloss hos ZENZ forebygger, at dit hår bliver ødelagt. De milde ingredienser i glossen gør, at den går ind og lukker hårstrået og fylder ’hullerne’ ud, imens den giver ekstra pleje de steder, hvor hårstråene er slidte. Det gør, at dit hår ser stærkt og sundt ud.

 

Er du allergiker? Du kan trygt bestille tid til en gloss hos os. Behandlingen er mild og uden allergifremkalende farvestoffer.

  

Giver masser af glans

Selve glossen er en form for toning, og giver en smuk glans, da håret bliver plejet i dybden. En gloss kan ikke erstatte almindelig hårfarve. Den lægger sig i stedet som en lille nuance omkring hårstråene. Når hårstråene bliver indkapslet, ser det sundere ud og bliver silkeblødt, da det ikke stritter ud til alle sider, som når håret er tørt og spaltet.

 

Få en gloss hos ZENZ og lad dig forkæle med et smukt og sundt hår

  

Fremhæver farven i alt slags hår

Glossen vil f.eks. være perfekt, hvis du vil have mere dybde i det grå hår. Du kan også få det grå hår mere stålgråt og dermed undvære de mere kemiske silvershampooer, som ofte indeholder meget kemi. Glossen vil også kunne fjerne det gule skær, der kan komme over tid i gråt hår.

Hvis du har fået farvet lyse striber i dit hår, vil en gloss friske striberne op, så det bliver ved med at se smukt ud. I mørkt hår fremkalder den de mørke toner, ligesom du kan få nuancer af kobber og rød, hvilket giver et smukt farvespil, så du ser mindre bleg ud om vinteren.

 

Forlænger tiden mellem dine farvebehandlinger

Er du nysgerrig efter at prøve en gloss? Uanset din hårtype og hårfarve, vil en gloss give dig et unikt udtryk.

Glossen holder i ca. 4 uger alt efter din hårkvalitet, og er den perfekte løsning for dig, der vil have et silkeblødt hår uden tørre og spaltede hårstrå – og samtidig forlænge besøget mellem dine farvebehandlinger.   

 

Vil du vide mere om de farver, vi bruger i en gloss? Læs om dem her

Forrige indlæg
Næste indlæg