SUND • NATURLIG • ØKOLOGISK • ANSVARLIG

SUND HOVEDBUND, PLEJE OG HÅRKUR

ET SMUKT HÅR STARTER MED EN SUND HOVEDBUND

Tørt, spaltet, trist, tyndt og fedtet hår skyldes ofte ubalance i hovedbunden. Hos ZENZ kan du booke tid til en gratis hår- og hovedbundsanalyse, hvor du vil komme ind til en hårekspert, der analyserer dit hår og din hovedbunds tilstand.

Ved analysen vil vi rådgive dig til valg af hårpleje og brug af styling produkter, ud fra dit hår og din hovedbunds tilstand, samt evt. hårfarve problematikker og/eller hårtab, så du fremover sikrer dig en sund hovedbund og opnår et smukt hår.

SUND HOVEDBUND 

GRATIS HÅR- OG HOVEDBUNDSANALYSE 

Hvis dit hår og hovedbund ikke trives, vil du kunne opleve, at du taber mere hår, så det føles mærkbart tyndere, eller at håret bliver mat og trist at se på. Måske begynder din hovedbund at klø, fordi den er tør, skæller eller dit hår bliver fedtet og klasker sammen, og er svært at style. Dette er ligesom hårtab tegn på, at der er noget som kræver opmærksomhed.   

Hos ZENZ kan du booke tid til en gratis hår- og hovedbundsanalyse, hvor du vil komme ind til en hårekspert, der analyserer dit hår og din hovedbunds tilstand. 

FJERN SNAVS, OLIE OG PRODUKTRESTER 

PRØV EN DETOX HÅRKUR 

Snavs, olie og produktrester kan blokere for dine hårsække og føre til hårudtynding, hvis du ikke gør noget ved det. Når hovedbunden ikke bliver renset i dybden, kan hårsækkene ikke "ånde”.  

Forkæl derfor dit hår med en intensiv rensende og plejende hårkur i en af vores ZENZ-saloner. Først renser vi dit hår og hovedbund for kalk, snavs og produktrester med en ZENZ-eddike udviklet på urter. Derefter laver vi en kur med naturens bedste ingredienser, som er blandet specielt til dig og dit hårs behov. Kuren masseres ind og kombineres med dampende varme håndklæder. 

Håret tilføres proteiner og fugt. Tilstoppede hårsække åbnes, og får mulighed for igen at kunne ånde frit, og vokse sig sundt og smukt. Kuren medfører også at dit hår bliver stærkere, sundere, blødere og mere skinnende. 

Kuren kan kun bookes som tillægsbehandling.

BENYT PRODUKTER UDEN UNØDIG KEMI

Hos ZENZ ser vi at mange har ubalance i hovedbunden. Det giver i mange tilfælde hårudtyndning, kløe og i nogen tilfælde betændelse og svampe tilstande. Dette er noget af det, som vi hos ZENZ kan hjælpe dig med at behandle. Er problemet svamp, må du kortvarigt bruge et svampemiddel fra din læge. 

Tør hovedbund kan mange gange skyldes, at håret vaskes med en shampoo, der ikke passer til ens hår og hovedbund. Det er derfor vigtigt at vælge produkter, der ikke udtørrer hud og hår, men har en plejende virkning. 

Mange af produkterne på markedet indeholder unødige og aggressive ingredienser, som ikke gør noget godt for hverken dit hår eller din hovedbund. Du bør derfor kun bruge produkter lavet af naturlige ingredienser af høj kvalitet. 

AFSLAPPENDE HÅRVASK & MASSAGE

Vi vasker dit hår med ZENZ Organic Shampoo og Conditioner, der tilfører dit hår en række vitaminer og nærende mineraler fra naturlige og økologiske ingredienser. Du kan samtidig nyde en skøn hovedbundsmassage, der stimulerer blodcirkulationen, hvilket er med til at sikre de bedste betingelser for din hårvækst.

NYD DIN HELT EGEN ØKO-KAFFEBAR

Det er ikke kun dit hår, der skal forkæles, når du besøger vores saloner, hvorfor vi selvfølgelig serverer noget lækkert til ganen. Vi tilbyder forskellige typer af kaffe og special-te, og der er helt sikkert noget for enhver smag. Vi har også små lækre snacks og havremælk til din kaffe, hvis du ønsker det.

PERFEKT STYLING & EKSPERTRÅDGIVNING

Vi sørger selvfølgelig for at style dit hår, inden du forlader salonen, så du er klar til at høste komplimenter. Undervejs vejleder vi dig også gerne til valg af produkter, så du kan opnå dit look hver dag. Hvis du gerne vil blive klogere på din hovedbund og hår, kan du også booke tid til en gratis håranalyse.

PROFESSIONELLE PRODUKTER

ØKOLOGISK CERTIFICERET HÅRPLEJE

I vores ZENZ-saloner bruger vi vores egen hår- og hudplejeserie, ZENZ Organic Products, som vi selv har udviklet og gennemtestet. På den måde sikrer vi os, at de produkter vores frisører bruger under din behandling lever op til vores skrappe krav til, at de performer bedst muligt samtidig med, at de er så rene og naturlige som det lader sig gøre. Produkterne er certificeret af en eller flere af fire anerkendte mærkninger: Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society. 

Produkterne indeholder maksimal andel af naturlige og certificeret økologiske ingredienser mens emballagen er lavet af genanvendt plastik. Du kan købe produkterne i salonen eller online på vores webshop. 

"Signaturserien Deep Wood, har en cremet konsistens, som jeg elsker. Min hovedbund var meget tør, indtil jeg begyndte at bruge Conditioner Deep Wood no. 08 i min hovedbund samt Oil Treatment Deep Wood no. 99. Det har virkelig gjort en stor forskel for min hovedbunds sundhed. Den kløer ikke mere og duften på produkterne er fantastisk!"

– Anni, kunde hos ZENZ.

"Signaturserien Menthol gjorde virkelig en stor forskel for min kløende hovedbund. Jeg kunne allerede se og føle en stor forskel efter bare en uge. Jeg blev fri for kløe, mine sår fra alt kløen og mit fedtede hår. Jeg anbefaler produkterne til alle - især folk med hovedbundsproblemer."

– Eva, kunde hos ZENZ.

Blog

Hår- og hovedbundsanalyse: En sund hovedbund giver smukt hår

Hår- og hovedbundsanalyse: En sund hovedbund giver smukt hår

Mange tror, at hårmasker, hårolier og andre plejende produkter er nøglen til smukt hår. Mange af produkterne giver en flot glans og volumen, men ofte hjælper de kun kortvarigt –...

Læs mere
Få farvet hår hos ZENZ – uden unødig kemi

Få farvet hår hos ZENZ – uden unødig kemi

Når du bestiller tid til en farvebehandling hos ZENZ, kan du være sikker på at gå fra vores saloner med et sundt, styrket hår. Vi er specialister i hårfarver uden...

Læs mere