​ZENZ støtter Plan BØRNEfonden's projekt i Uganda

ZENZ støtter pigerne - Et samarbejde med Plan BØRNEfonden

Tusindvis af unge piger i Kampala, Uganda er tvunget til at sælge deres krop hver aften og nat, for at kunne forsørge sig selv og deres børn. Med støtte fra ZENZ får nogle af disse piger hjælp til, at finde vej ud af prostitution, og i stedet blive uddannet frisører, som sikrer dem en indkomst.

FAKTA

​400 piger bliver undervist i frisørfaget, som sikrer dem en indkomst.

2-300 børn mellem 0-8 år får et trygt sted at være, mens deres mødre arbejder.

3 ud af 4 piger, som allerede har fået en uddannelse via projektet, har fået job.

25% af pigerne har åbnet egen frisørsalon eller forretning.

Et samarbejde der gør en forskel

ZENZ arbejder hver eneste dag målrettet mod at skabe en bedre verden. Vores fokus er på sundhed og bæredygtighed indenfor frisør og skønhedsbranchen. 

​I vores egne saloner arbejder vi for eksempel med at minimere el og vandforbrug. Ligesom vi har udviklet vores egen serie af professionelle hårprodukter, netop for at sikre, at der tages hensyn til miljøet i produktionen, samt vores kunders og vores kollegaers sundhed.  

Vi tror på, at kan man gøre en forskel, så bør man gøre en forskel. Det kan vi med dette samarbejde. Plan BØRNEfonden har skabt et projekt, som er helt oplagt for os at være en del af. 

​Hele ZENZ støtter op om projektet, og det er vores håb, at vores kunder også vil glæde sig over muligheden for at gøre en forskel for nogle mennesker, som virkelig har brug for vores støtte

​Nogle af de mest sårbare og udsatte mennesker i Uganda's hovedstad, bor i Kawempe-slummen. 

Mange af pigerne er blevet lokket til Kampala fra landområderne med løfter om uddannelse og gode jobmuligheder. 

Desværre ender de ofte med at arbejde som prostituerede, fordi løfterne ikke holdt, og fordi de ikke har andre muligheder for at sikre sig en indkomst.

Som prostitueret tjenes blot ca. 18 kroner per kunde, dog kan der tjenes lidt mere, hvis det foregår uden kondom. Af samme grund bliver mange af pigerne gravide med mænd, som de aldrig ser igen, eller som ikke vil stå ved at være far til barnet.

​Med støtte fra Zenz får børn som pigen her nu tryghed, frihed til at lege og voksne til at passe på sig i Plan BØRNEfondens børnehaver i slummen, mens mor er på arbejde.

De tidligere prostituerede bliver uddannet frisører og får hjælp til at finde job i en salon eller starte deres egen.

Desuden bliver mødrene undervist i børns sundhed, ernæring og trivsel.