Bryllups hår og makeup​ hos Zenz Nørrebro

På din bryllupsdag skal hår og makeup være lige som du har drømt om og det skal passe til dig, så du føler dig godt tilpas hele dagen og natten.

Ann-Kristin's bryllup var ikke helt almindeligt. Brudeparret sagde nej tak til gaver og bad gæsterne støtte Unicef. Zenz gav hår og makeup, så parret kunne give endnu mere til en god sag.

Havde du allerede fra start af en ide om hvordan dit look skulle være?

"Jeg havde en ide om looket, og havde medbragt et billede til prøveopsætningen. Mit vintage hårspænde skulle også bruges. Det var rart at stylisten gjorde sig umage for at imødekomme mine ønsker."

Hvordan vil du beskrive oplevelsen hos Zenz?

"Jeg havde en yderst behagelig og rolig oplevelse hos Zenz. Stylisten, som gjorde mig klar til den store dag, var enormt nærværende."

Havde det betydning for dig, at der blev brugt Svanemærkede produkter?

Det har stor betydning for mig. Før i tiden gik jeg straks hjem og vaskede mit hår, efter jeg havde været hos frisør. 

Jeg kunne ikke holde ud at gå rundt i al den kemi mit hår var stylet med. Det gør jeg ikke når jeg har været hos Zenz."

"Derhjemme bruger vi også svanemærkede produkter i alt fra rengøringsmidler, sæber og personlige produkter. Derfor er det rart at komme hos Zenz, og blive mødt med tilsvarende. 

"Hos Zenz bliver der ikke gået på kompromis med økologi, kemi og den grønne tankegang. Derfor anbefaler jeg Zenz til alle."

- ANN-KRISTIN HEJL AGESEN